Strategi skal lukke diskussioner
I mit arbejde hos civilsamfundsorganisationer oplever jeg, at folk hungrer efter klar retning og prioritering. Både ledere og medarbejdere ønsker at tage de nødvendige beslutninger og stoppe den endeløse interne debat.
Men alligevel sker det ikke. Alle døre fortsætter med at stå åbne, fokus bliver for bredt, og snakken går i ring.
Min erfaring er, at den manglende fokusering kan handle om mange ting: Manglende fælles analyse, uenighed i ledelsen, konsensuskultur i organisationen, eller at man hænger fast i “plejer” og gammel identitet.
Det kan også handle om at man ønsker at holde alle fundingmuligheder åbne, fordi ved at have en bred strategi kan man nemlig søge midler fra flere forskellige kilder.
Men "Den, der jagter to harer, fanger ingen".
Selvom det føles ubehageligt, er det altafgørende at vælge. Fordi utydelighed bremser fremdrift og handling. På lang sigt underminerer det også organisationens eller teamets troværdighed og gennemslagskraft.
Oversigt over blogindlægget:
Vigtigheden af strategisk positionering
Fem grunde til at de svære beslutninger udskydes
Mod er ikke nok - behovet for psykologisk tryghed
Vejen til et skarpere fokus - hvad kan I gøre?
To effektive metoder - The Golden Circle og Design Thinking
Vigtigheden af strategisk positionering
En god strategi handler nemlig ikke kun om, hvad I vil gøre – men i høj grad om, hvad I ikke vil gøre. Harvard-professor Michael Porter skrev, at "Essensen af strategi er at vælge, hvad man ikke skal gøre."
Porter kalder det for "strategisk positionering," hvor man foretager klare afvejninger (trade-offs), som indebærer til- og fravalg. Når I beslutter jer for, hvem I vil være, og hvilken forskel I vil gøre, så træder I også tydeligere frem for verden. I bliver mere troværdige. Det handler grundlæggende om jeres WHY.
Det virker utroværdigt, at en organisation for eksempel kan være ekspert i både grøn omstilling, nødhjælp, langsigtet udviklingsarbejde og kvinders rettigheder.
Ved at træffe klare valg bliver det også nemmere at opbygge den nødvendige faglige ekspertise, så I kan markere jer i specifikke nicher. I bliver dygtigere ved at fokusere.
Fem grunde til at de svære beslutninger udskydes
Så hvorfor tøver nogle ledere med at træffe de nødvendige valg? Som nævnt indledningsvist ser jeg typisk disse årsager:
Manglende fælles analyse eller begrænset viden: Man har ikke brugt den nødvendige tid på at lave en ordentlig analyse og forstå landskabet. Så folk ender med at ride de samme kæpheste - uden at komme videre.
Uenighed i ledelsen og ægte interesseforskelle: Man har faktisk en fælles forståelse af landskabet, men folk er uenige om hvad svaret på udfordringerne er, delvist fordi I har forskellige organisatoriske interesser og værdier.
Konsensuskultur og frygt for konflikt: Man vil gerne have alle med. At vælge en retning, der for eksempel lukker et projekt eller nedprioriterer et team, kan opfattes som en demotiverende eller udemokratisk handling.
Hænger fast i “plejer” og gammel identitet: Mange organisationer er bundet af deres egen historie. "Vi har altid arbejdet med X..." - og det kan føles som et tab at droppe et projekt, der har eksisteret i årtier, selvom det ikke længere er relevant.
Økonomiske hensyn og risikoaversion: En bred strategi er et "sikkert valg", fordi man undgår den risiko, der er forbundet med at satse på ét skarpt fokus. Hvis ét funding-område fejler, er der altid andre til at opveje det.
Mod er ikke nok - behovet for psykologisk tryghed
På overfladen kunne man fristes til at sige, at det handler om mod, altså at lederen blot skal oppe sig og turde træffe de svære beslutninger.
Men modet hænger uløseligt sammen med psykologisk tryghed – eller manglen på samme. Hvis en leder navigerer i et miljø præget af intern uro eller ikke føler sig sikker på sine lederkolleger eller team, er det svært at træffe modige beslutninger.
Dog er det altid nemmere at prioritere hårdt, hvis man ved at andre har ens ryg. Derfor hjælper det ofte at lave en mere fælles proces, så der skabes større ejerskab for de vigtige prioriteringer.
Vejen til et skarpere fokus - hvad kan I gøre?
Hver barriere repræsenterer også en mulighed for forandring. Her er mit bud på, hvordan I kan vende de fem udfordringer til strategisk styrke.
Fra manglende viden til fælles analyse: I stedet for at gætte og ride de samme kæpheste, skal I investere tid i at skabe et fælles vidensgrundlag. Facilitér en proces, hvor I sammen analyserer jeres omverden, konkurrenter og interne styrker og svagheder. En solid, delt diagnose baseret på fakta skaber et fælles udgangspunkt og gør det sværere at fastholde forældede positioner.
Fra uenighed til fælles fodslag i ledelsen: Uenighed i ledelsen er naturligt, men det skal håndteres. Hvis der er reelle interesseforskelle, skal de på bordet. Et trygt rum for ærlig debat er afgørende. Brug tid på at lytte og forstå hinandens perspektiver - og hvis I ikke kan finde fælles fodslag, må den øverste ledelse træffe et informeret valg.
Fra konsensuskultur til klar retning - og tydelig kommunikation: Alle kan ikke være enige. Løsningen er ikke at ignorere den, men at skabe en proces, der giver folk større ejerskab over de nødvendige fravalg. Samtidig skal en troværdig leder kunne forklare, hvorfor et valg er nødvendigt. Forklar, at for at kunne opnå en førende position på ét område, er I nødt til at neddrosle indsatsen på et andet. Ærlig kommunikation skaber tillid.
Fra fortidens til fremtidens identitet. Organisationens historie og identitet kan være en stor styrke, men den kan også låse jer fast. Lav en proces, hvor I analyserer, hvilke aktiviteter der stadig understøtter jeres formål, og hvilke der kun eksisterer på grund af historisk inerti. Det handler om at kommunikere, at I udvikler jer for at ære jeres oprindelige formål.
Fra risikoaversion til strategiske satsninger: At satse på flere heste virker sikkert, men det er ofte den største risiko for organisationer, da det dræner ressourcer. I skal se de strategiske valg som kalkulerede satsninger. Start med små "prøvehandlinger", der tester et nyt, snævert fokus. Hvis et projekt lykkes, har I et stærkt bevis for, at et skarpere fokus virker.
To effektive metoder
At finde det rette strategiske værktøj kan virke uoverskueligt, men her er to, jeg med stor succes har brugt til at skabe skarpere fokus i civilsamfundsorganisationer: Simon Sineks Golden Circle og Design Thinking. De er gode, fordi de skubber jer som organisationen til at tænke på formålet, før I dykker ned i de konkrete handlinger.
The Golden Circle er en enkel, men kraftfuld model. Den insisterer på, at I starter med jeres WHY – jeres dybeste formål – før I bevæger jer mod jeres HOW (metode) og WHAT (aktiviteter). Denne tilgang skaber en stærk, formålsdrevet identitet, der motiverer og engagerer alle.
Design Thinking er på mange måder det perfekte modstykke. Modellen handler om at lade strategien opstå fra de problemer, I ønsker at løse. Gennem faser som empati og ideudvikling flyttes fokus fra jeres interne dagsorden til jeres målgruppes behov, hvilket sikrer, at de initiativer, I sætter i gang, reelt skaber værdi.
Fra overlevelse til forandring
En strategi, der ikke lukker diskussioner, er i virkeligheden ikke en strategi. Det er blot en ønskeliste. Ved at træffe de svære valg og prioritere jeres fokus, giver I jeres organisation en stærkere stemme, en klarere retning og den nødvendige gennemslagskraft til at skabe en varig forandring i verden.
At træffe de svære valg er derfor ikke en begrænsning, men en frigørelse. Det er den ultimative måde at vise verden, at I mener jeres "hvorfor" alvorligt. Det er ved at vælge, at I sikrer, at jeres indsats skaber maksimal værdi for de mennesker, I er sat i verden for at hjælpe.