Forandret frivillighed
4 tendenser i det frivillige arbejde - og hvorfor den klassiske måde at organisere på er død.
Oplever din organisation eller forening, at det er blevet sværere at rekruttere og fastholde frivillige, der ikke ønsker at være en del af traditionelle strukturer?
Undrer du dig over hvad, der driver denne kulturforandring og mentalitetsændring hos de frivillige - og ønsker du at udvikle din organisation, så I kan tilbyde mere relevante handlemuligheder?
Læs med her, hvor jeg giver et bud på hvordan vi aktiverer de mange danskere, som har gode idéer og handlekraft, men ikke gider at sidde i lange møder eller gentage det samme årshjul hvert år.
Oversigt over blogindlægget:
Det nye engagement - 4 grundlæggende forventninger fra frivillige
Case: Grønne nabofællesskaber - netværksbaseret frivillighed
Skab plads og slip kontrollen! Et bud på en ny organseringsmåde
Samfundet ændrer sig, og det gør frivilligheden også
Samfundet ændrer sig, og det samme gør måden, folk engagerer sig i frivilligt arbejde. Faldende loyalitet hos de frivillige, ønsker om større fleksibilitet og en øget forventning om medbestemmelse er nogle af de tydeligste tendenser, som mange frivilligkoordinatorer og engagementsafdelinger oplever i deres arbejde.
Men hvad er det, der driver denne kulturforandring, og hvordan kan vi udvikle vores organisationer, så vi bliver ved med at tilbyde relevante handlemuligheder? Hvordan kan vi skabe mere åbne, responsive og handlingsorienterede organisationer?
Disse spørgsmål er ikke kun relevante for ansatte, der arbejder med frivillige, men også for teamledere, engagementschefer og topledere. Fordi de samfundstendenser, som forandrer frivilligheden og skaber nye adfærdsmønstre, er de tendenser, der forandrer den måde vi helt overordnet organiserer, engagerer og bedriver ledelse på.
Mange frivilligledere oplever udfordringer i mødet med frivilliges forventninger.
Det nye engagement - 4 grundlæggende forventninger fra frivillige
Det første skridt er, at forstå at folks forventninger til fællesskaber og deltagelse har ændret sig radikalt. Udviklingen er allermest tydelig hos de yngre generationer, men det handler ikke kun om alder og generationskløfter.
Det handler også om en grundlæggende forandring, som blandt andet kan forklares med fremvæksten af en ny deltagerøkonomi og digitaliseringen af vores samfund.
Så hvad er det frivillige og medlemmer i stigende grad ønsker sig, når de skal engagere sig?
Kort sagt, så er det nye engagement præget af et ønske om:
Fleksibilitet – det skal kunne passe ind i min kalender
Kort vej til handling - og ikke lange bestyrelsesmøder uden handling
Synlig forandring - hvad betyder mit bidrag?
Medindflydelse og mere responsiv kommunikation
Dette har jeg identificeret gennem mange års arbejde med frivillige, frivilligledere og programchefer - og gennem egne analyser og faglitteraturen. For de nysgerrige kan jeg især anbefale Jane Sandbergs bog “Come Together - Fællesskaber i Danmark”, som beskriver de mange nye frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark.
Case: Grønne nabofællesskaber
- netværksbaseret frivillighed
Et godt eksempel på en forening, som jeg selv kender rigtig godt, er Grønne nabofællesskaber, som jeg vil kalde en netværksbaseret organisation. Foreningen består af et lille centralt sekretariat, lokale organisatorer og en masse selvorganiserende grupper, som hjælper med at accelerere den grønne omstilling rundt omkring i landet.
Foreningen opstod i 2020 og blev født med de nye deltagelsesformer - på trods af at mange af deres medlemmer er mere end 60 år.
Principperne bag deres organisering er baseret på metoden “community organizing”, inspireret af Harvard-professor Marshall Ganz. Plus alle deres egne erfaringer med hvad der virker og hvad der ikke virker, når medborgere skal mobiliseres.
Grønne nabofællesskaber er karakteriseret ved følgende:
Ingen medlemsblanket
Ingen nationale "regler" bestemt ovenfra
De er organiseret både digitalt og fysisk
De enkelte grupper vælger, hvad der passer til dem
Klar fordeling af ansvar og roller
Fokus på handling – de kalder sig selv for "praktivister"
Det, som Grønne nabofællesskaber og mange af disse nye fællesskaber lykkes med, er at aktivere de mange danskere, som har gode idéer og handlekraft, men ikke gider at sidde i lange møder eller gentage det samme årshjul hvert år.
Grønne nabofællesskaber på Grøn Højskole, som arrangeres og udvikles sammen med ildsjæle på tværs af landet.
Skab plads og slip kontrollen
Udfordringen er, at mange organisationer er bygget op omkring den klassiske organisationsmodel, hvor sekretariatet har sine teams, og hovedbestyrelsen har sine lokalafdelinger. Denne hierarkiske organisationsmodel har visse styrker (klare roller, tydeligt mandat og struktur), men den fungerer ikke, når det handler om at skabe:
Innovation
Medejerskab
Delt ansvar
Mange organisationer har brug for at slippe kontrollen og skabe flere frirum, hvor der er plads til innovation – og plads til at fejle.
Det dobbelte styresystem - et supplement til den klassiske organisation
John Kotter, forfatter og professor ved Harvard Business School, giver et bud på en løsning med det han kalder “Dual System” eller “Det dobbelte styresystem”. Det består af et klassisk hierarki på venstre side og det netværksbaserede på højre side.
Det dobbelte styresystem, John Kotter, Accelerate.
Han mener kort sagt, at den klassiske organisation, som vi kender med kasser og pyramider (sekretariat, lokaludvalg, bestyrelse, osv.), ikke er nok til at holde sig på forkant med udviklingen.
Hierarkiet kan ikke stå alene, fordi så forstener organisationen. Der skal skabes uformelle grupper og mini-projekter, hvor nye folk kan komme ind - også uden at skulle være en del den formelle foreningsstuktur.
Det handler om at udvikle en organisation, hvor folk kan bygge relationer og sætte hinandens ressourcer i spil. Fordi både unge og gamle vil gerne engageres, især hvis de får medindflydelse, ægte ansvar, og de kan se den forskel de gør.
Kilder - blogindlægget er baseret på egne erfaringer og følgende kilder:
Jane Sandbergs bog “Come Together - Fællesskaber i Danmark”
Bjørn Hansen og Rune Baastrups bog “Deltagereffekten”
John Kotters bog “Accelate”